Betalingsformer

Vore stationer anvender alene Dankort samt andre betalingskort som betalingsmiddel. Hos Haahr Benzin kan du således betale med følgende betalingskort:

Haahr Benzin har i sit automatbenzinstationskoncept fravalgt kontanter som betalingsmiddel samt valgt ikke at udstede Haahr Benzin kundekort.

Fravalget af kontanter som betalingsmiddel for benzin og diesel skyldes primært at meget få kunder i dag vælger denne betalingsform. Kontanter er i dag ofte årsag til tyveri og hærværk på stationer med heraf følgende store omkostninger. Ved at fjerne kontanter fra stationen elimineres dette problem stort set.

Fravalget af Haahr kundekort skyldes alene, at sikre vore kunder den billigst mulige pris på produkterne, da driften af et kortsystem er meget kostbart og disse omkostninger er der kun kunderne til at betale.

De fleste danskere har i dag et dankort og anvender det meget ofte i det daglige. Derfor anbefaler Haahr Benzin, at man anvender dette, da det er det billigste at anvende for kunden.

Vi gør vore kunder opmærksom på, at ved betaling med debetkort, foretages en reservation på 800 kr. på kontoen.
Beløbet reserveres da det aktuelle købsbeløb ikke kendes ved godkendelse af transaktionen. Når købet afsluttes videresendes købsbeløbet og reservationen frigives.

Vi har erfaret at nogle pengeinstitutter ikke tillader, at debetkort anvendes i automater. Det er hovedsageligt de pengeinstitutter, der benytter BEC som datacenter. Ved problemer med anvendelse af debetkort, forespørg da venligst i eget pengeinstitut/hos egen kortudsteder, hvorledes reglerne er hos dem.

Haahr Benzin opkræver ikke kortgebyr.
 
   
Priser

Listeprisændringer træder i kraft inden klokken 12 den pågældende dag. Der forekommer dagligt lokale prisnedsættelser. Se den aktuelle pris på din lokale Haahr Benzin station.
 
 
HAAHR BENZIN ApS
Flegmade 15, 1. tv
DK-7100 Vejle
Tlf.: 76409409
CVR-nr.: 36552816